Hvad gør man, når man ikke kan komme til gudstjenester og møder, der er aflyst pga. smittefare?

I RandersKirken har vi indtil videre aflyst gudstjenester og øvrige arrangementer til og med søndag d. 12. april.

Der er heldigvis mange gode muligheder (som også er gode uden for krisetider):

Bøn

  • Fri bøn.
  • Omformuler et afsnit fra Bibelen til en bøn.
  • Brug bønnerne fra Den danske Salmebog (både daglige bønner og bønner til særlige situationer).
  • Syng/læs sange og salmer enten fra sang- og salmebøger eller hjemmesider. For eksempel Salmebogen.

Bibel

  • Læs på egen hånd eller dan en gruppe, hvor I kommunikerer pr. telefon, sms, app, online-gruppe el.l.
  • Brug forskellige online ressourcer.

Se og lyt: Prædikener og undervisning

Læs: Bøger, magasiner og artikler

  • Læs artikler og blogindlæg på www.tilliv.dk/.
  • Læs tidligere udgaver af Budskabet gratis.
  • Læs ulæste bøger og tidsskrifter, du har stående. Eller genlæs de gode af dem.
  • Lån evt. en bog eller et tidsskrift af andre.

Desuden: Tilbyd hjælp - eller få hjælp

  • Der kan være personer i dine cirkler, som har brug for hjælp til indkøb eller andet. Tilbyd dem at hjælpe, hvis du selv er rask til det.
  • Ring eller skriv, hvis du selv har brug for hjælp til indkøb eller andet.
  • Personer, der bor alene, kan nemt blive meget isolerede i sådan en situation. Vær opmærksom på det, og hvis det er muligt og sundhedsmæssigt forsvarligt, så planlæg noget sammen.